Om

Om siden her er egentlig ikke blevet opdateret siden jeg startede siden i januar 2021. Jeg har lavet en opdateret om side på mit nye projekt – Dansk politik på sociale medier. Her tracker jeg over 3.300 siders interaktioner siden januar 2019.

Politisk annoncering på Facebook er lavet af Valdemar Osted. Til dagligt studerer jeg statskundskab på KU, og har en stærk interesse for politisk kommunikation, data behandling, kampagne og marketing særligt kombinationen af alle fire.

Hvorfor? Fordi jeg var nysgerrig.

Primært nysgerrig på hvad resultatet ville være, men også på den fremtidige udvikling. Det bliver virkelig interesant, at kunne sammenligne valgkampe, forskellige partiers strategier og måske endda kunne forudse, hvilke partier/politikere som vil stå stærkt.

Valdemar Osted

Mangler du en studentermedhjælper? Plejede der at stå – men nu har jeg faktisk, gennem siden her, fået arbejde hos Common Consultancy. Det var virkelig fedt (endelig) at møde nogen der nørder politik, data og kommunikation på samme måde som mig. Har du også været dybt nede i KMDvalg, hørt alle afsnit af Pollster eller læst for mange bøger om valgkamp i USA? Ja – så vil jeg egentlig gerne møde dig. Det kan være til den fortærskede kop kaffe, en øl eller lignende. Hvis siden kunne gøre sådan, at jeg mødte nogen andre politik nørder – så ville det være mission succes. OG er du nået her til, så syntes jeg virkelig, at du skal sende mig en mail 😉

Send mig ENDELIG en mail, hvis du har forslag til forbedringer, spørgsmål eller lignende. Det kan du gøre på valdemarosted@gmail.com.